• Særeje

    Hvis man ønsker at fastsætte, hvem der ejer hvad i ægteskabet, kan man oprette ægtepagt, som

    indeholder en aftale om særeje. Det betyder, at I bliver registrerede ejere af hver jeres formue og

    værdier. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig.

    Et særeje sikre dig, hvis du en dag skal skilles, eller hvis du mister din partner.

    Typiske grunde til at oprette særeje

    • Hvis du og din partner har en større forskel på jeres formuer på vielsestidspunktet - måskeejer den ene af jer meget, mens den anden af jer næsten intet ejer.
    • Hvis man vil starte en virksomhed og gerne vil beholde den ved skilsmisse. Din ægtefælle kan ligeledes sikre sig mod dine kreditorer ved at gøre sin formue til særeje.
    • Man forventer at komme til at arve et større beløb – arv, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse
    • Den ene ægtefælle har en stor gæld, mens den anden er gældfri. I tilfælde af skilsmisse (eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først) vil den gældfri part skulle aflevere halvdelen af værdien af sine aktiver, hvis der ikke er oprettet særeje.
    • Du og din partner ønsker ikke, at den, der lever længst, skal dele sin formue med afdødes barn/børn fra tidligere forhold

    Særejeformer

    Der findes flere forskellige former for særeje, og du bør vælge den form for særeje, der passer bedst til

    dine ønsker og behov.

    I bestemmer selv, hvilke værdier og ting der skal være omfattet. Det kan i princippet omfatte alt, hvad

    I ejer, men kan også begrænses til kun at gælde enkelte aktiver, for eksempel huset, en virksomhed

    eller arv.

    I kan også vælge at tidsbegrænse særejet, så det enten aftrappes år for år i en given periode eller helt

    falder bort efter et bestemt antal år.

    Skilsmissesæreje

    Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælle beholder det som er gjort til skilsmissesæreje, hvis I går

    fra hinanden. Er der formue, som ikke er skilsmissesæreje deles denne som udgangspunkt lige. Det

    gælder kun ved skilsmisse og bortfalder, når én af jer dør, så den efterladte arver ¾ af ægtefællernes

    samlede fællesbo. Den længstlevende kan også sidde i uskiftet bo.


    Fuldstændigt særeje

    Fuldstændigt særeje betyder, at jeres værdier hverken deles, mens I er gift eller ved skilsmisse. Når en

    af jer dør er det særejet, der skal fordeles i arv, og ægtefællen arver halvdelen af dette, hvis der ikke er

    lavet testamente. Den af jer, der lever længst, kan ikke sidde i uskiftet bo, men skal skifte særejet ved

    ægtefællens død.


    Eksempel:

    En mand ejer to millioner kroner – hans hustru ejer intet. De har intet testamente og to børn.

    • Ved skilsmissesæreje beholder manden sine to millioner kroner, hvis parterne går fra hinanden – dør manden skal hustruen beholde 1.500.000 kroner, mens børnene får 500.000 kroner.
    • Ved fuldstændigt særeje beholder manden sine to millioner kroner, hvis parterne går fra hinanden – dør manden, arver hustruen 1.000.000 kroner og børnene arver 1.000.000 kroner.

    KOMBINATIONSSÆREJE

    I kan også kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i et såkaldt kombinationssæreje. Det

    betyder, at I har særeje, hvis I skal skilles. Når én af jer dør, bliver afdødes særeje til delingsformue,

    mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje.

    SUMDELING

    I kan ved at oprette en ægtepagt om sumdeling sikre, at alt skal være særeje bortset fra et specifikt

    beløb. Dette kan for eksempel være en god idé, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, som

    ægtefællen ønsker at beskytte, men uden at stille sin ægtefælle dårligt ved skilsmisse.

    SUMSÆREJE

    Tilsvarende kan ægtefæller også aftale, at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af den

    pågældende ægtefælles formue skal være delingsformue.


    Særeje for arvinger

    Særeje kan også bestemmes for ens arvinger ved testamente, således at børn ikke skal dele deres arv

    med deres ægtefælle.

    Ofte er der i testamentet indsat en bestemmelse om, at arvingen kan ophæve bestemmelsen om

    særeje, hvis arvingen ikke ønsker at have særeje – nogle gange skal arvingen dog være fyldt f.eks. 50

    år eller have været gift i f.eks. 10 år før særejet må ophæves. Er der ikke indsat en bestemmelse om, at

    særejet må ophæves, betyder det, at arvingen ikke må ophæve det.