Ægtepagt
Ved ægteskabets indgåelse får man automatisk fælleseje, også kaldet formuefællesskab. Formuefællesskabet omfatter hvad du og din ægtefælle hver især ejer på vielsestidspunktet, og hvad I senere erhverver. Formuefællesskab betyder dog ikke, at I som ægtefæller ejer alting sammen.
Som ægtefæller ejer I stadig alle de ting, I hver især bragte ind i ægteskabet samt hvad I hver især måtte erhverve efter I bliver gift. Dette bliver også kaldt for jeres bodel.
Hver ægtefælle kan derfor som udgangspunkt råde frit over sine ejendele. Det betyder, at I kan bestemme over jeres egne ting, og ikke behøver at spørge den anden ægtefælle om lov, hvis den ene for eksempel vil sælge en af ejendelene. Der er dog visse undtagelser i forhold til jeres fælles bolig og indbo.
Hvis den ene ægtefælle stifter gæld, hæfter han/hun selv for gælden. Det betyder, at kreditorer ikke kan forlange, at den anden ægtefælle skal betale. Hvis I har stiftet gæld sammen, som for eksempel et realkreditlån til den fælles bolig, kan banken som udgangspunkt kræve gælden betalt af jer begge.
Formuefællesskabet ophører ved udløbet af den dag, statsforvaltningen/ familieretshuset modtager en ansøgning om separation eller skilsmisse.
Hvis I ikke ønsker formuefællesskab i jeres ægteskab, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Dette kan I gøre både før I bliver gift, eller I kan gøre det efter I er blevet gift. Se mere om særeje her.
For at en ægtepagt skal være gyldig, kræves det i lov om ægteskabets retsvirkninger at ægtepagten skal være skriftlig, skal underskrives af begge ægtefæller og skal tinglyses. En advokat kan altid hjælpe med at formulere og tinglyse en ægtepagt.
Pensionsopsparing og ægtepagt
Der skal som hovedregel ikke ske nogen deling af jeres respektive pensionsopsparinger, hvis ægteskabet bliver opløst som følge af separation eller skilsmisse – heller ikke selvom I har fælleseje i jeres ægteskab.
Kun hvis den ene ægtefælle har foretaget en opsparing, der kan betragtes som ”ekstra” og ægteskabet har varet i mere end 5 år, kan det komme på tale, at der skal ske deling af den overskydende pensionsopsparing.
Der er i lovgivningen mulighed for at give den pensionsmæssigt svagest stillede ægtefælle en mindre økonomisk kompensation i forbindelse med separation og skilsmisse. Der er dog en lang række betingelser, der skal være opfyldt, før kompensation kan komme på tale.
Hvis man vil være sikker på at pensioner bliver delt i tilfælde af separation/skilsmisse, skal man oprette en ægtepagt om pensionsdeling.
De to mest almindelige typer ægtepagter om deling af pension er:
1) Ægtepagt om deling af samtlige kapital- og ratepensioner.
Denne type ægtepagt er en aftale om, at I ønsker at dele alle jeres kapital- og ratepensioner.
Vær opmærksom på, at I ikke kan aftale ligedeling af jeres eventuelle rentepensioner med livsvarige ydelser.
Ægtepagten er velegnet, såfremt I begge udelukkende har kapital- og ratepensioner og I ønsker at dele dem alle ligeligt i tilfælde af en eventuel separation/skilsmisse.
2) Ægtepagt om deling af overskydende kapital- og ratepensioner.
Denne type ægtepagt medfører, at der sker ligedeling af pensioner, i det omfang, den ene ægtefælles samlede pensionsordninger overstiger den anden ægtefælles.
Ægtepagten er velegnet, såfremt eksempelvis en af jer har pensioner med løbende livsvarige ydelser, mens den anden har større kapital- og ratepensioner.
Der er ikke tale om deling af de livsvarige rentepensioner, da der ikke er mulighed for dette i den nuværende lovgivning. Rentepensionerne skal blot indgå ved beregningen af, hvilket kapital- og ratepensioner, der skal deles.
Såfremt jeres pensionsordninger ikke ”passer til” en af de to ægtepagtstyper, kan man altid kontakte en advokat for at oprette en anden type af ægtepagt om pensionsdeling.