DØDSBO

Hvad skal man gøre, når en person afgår ved døden?

Skifteretten skal have meddelelse om dødsfaldet. Dette bliver normalt forestået af enten pårørende, sygehuset, præsten eller bostedet, hvor vedkommende boede. Skifteretten tjekker Centralregistret for Testamenter.
Den afdøde persons formue og ejendele (aktiver og passiver) indgår i et dødsbo. Dødsboet opstår, når boet er udleveret fra Skifteretten og ophører, når Skat og Skifteretten har godkendt boopgørelsen, hvorefter arven fordeles.
Skifteretten vil indkalde arvinger til enten et fysisk møde på skifterettens kontor eller til et telefonmøde. Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes aktiver. Konti i banken bliver automatisk lukket. Det er
banken, der sørger for lukning, der får automatisk besked via CPR-registeret. På grundlag af det første møde vejleder Skifteretten de mødende om, hvad der videre skal ske, og hvordan boet kan behandles.

Et dødsbo kan behandles (skiftes) på flere forskellige måder.

Privat skifte

Hvis arvingerne kan blive enige om fordelingen af dødsboet, og hvis boets værdier forventes at være større end gælden, kan dødsboet blive skiftet uden indblanding fra en bobestyrer udpeget af Skifteretten. Mindst én af arvingerne, der er myndig, skal være solvent.
Desuden må afdøde ikke have udelukket privat skifte i et testamente. Arvingerne hæfter for gælden, men kan bede skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo, hvis det i løbet af kort tid viser sig, at gælden overstiger værdierne.
Dette kræver dog, at arvingerne er i stand til at levere aktiverne tilbage.

Retsafgift: 2.500 kr. i forbindelse med boets udlevering. Hvis arvebeholdningen overstiger kr. 1

million, betales en yderligere afgift på kr. 6.500,00, når boopgørelsen er endelig.

Forenklet privat skifte

Et forenklet privat skifte minder meget om et privat skifte. I det forenklede private skifte stilles der ikke betingelse om indlevering af en boopgørelse. Det kræves dog, at boet ikke er skattepligtigt eller har så stor en formue, at der skal betales bo- eller tillægsboafgift.
Boafgift ligger på 15 procent af arv til arvinger, når arven overstiger et bundfradrag på 295.300 kr. i 2019.
Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for boets gæld. Skifteretten vejleder nærmere herom.

Retsafgift: 1.000 kr.

Bobestyrerbo

Hvis arvingerne ikke kan eller ikke vil skifte privat, når alle arvingerne er umyndige, hvis boets gæld overstiger dets formue eller bobestyrerbehandling bestemt i afdødes testamente, skal boet boet skiftes som bobestyrerbo.
Der skal udpeges en bobestyrer, der er autoriseret af skifteretten. Bobestyrers opgaver under skiftet er mange – og generelt varetages ikke kun arvingers, legatarers og kreditorers, men også det offentliges interesser.
Arvingerne hæfter ikke for afdødes gæld i et bobestyrerbo. Alt det praktiske og alle dispositioner foretages af bobestyreren.

Retsafgift: 2.500 kr. plus yderligere 6.500 kr. hvis bobeholdningen overstiger 1 million kr.

Udlæg til efterlevende ægtefælle

En ægtefælle kan bruge sin ret til at udtage personlige ting samt andre ting fra boet op til en værdi af 780.000 kr. (2019). Såfremt værdien af ting, pensioner, livsforsikringer og fast ejendom ikke
overstiger 780.000 kr. kan boet udleveres til ægtefællen. Ægtefællens særeje medregnes i beløbet. Ægtefællen hæfter for afdødes gæld. Er den efterlevende ægtefælle klart insolvent, vil ægtefælleudlæg blive nægtet.

Ægtefællens ret til suppleringsarv er en tvangsarveret, og den gælder derfor også, selv om afdøde måske havde oprettet et testamente med en anden fordeling af arven. Retten til at supplere arven op til beløbsgrænsen gælder også for ugifte samlevende, der har
 oprettet et såkaldt udvidet samlevertestamente.

Retsafgift: 500 kr.

Uskiftet bo

Hvis den afdøde efterlader en ægtefælle, kan ægtefællen oftest overtage boet. Der sker altså ikke et skifte, og derfor kaldes det et uskiftet bo. Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo og kun med afdødes børn. Der er dog en række forhold, der skal opfyldes for, at man som ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Hvis afdøde ikke havde børn kan ægtefællen ikke sidde i uskiftet bo. Såfremt der måtte være særlige livsarvinger (særbørn) efter førstafdøde, kræver det livsarvingernes samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Længstlevende ægtefælle har som udgangspunkt fri rådighed over hele det uskiftede bo – men denne rådighed må ikke misbruges. Hvornår der er tale om et misbrug, er en meget konkret vurdering, men der skal være tale om, at længstlevende ægtefælle væsentligt har formindsket det uskiftede bo. Det er førstafdødes børn der skal løfte bevisbyrden for, at der har fundet et misbrug sted.

Længstlevende som udgangspunkt ikke kan indgå nyt ægteskab uden at skifte det uskiftede bo. I øvrigt kan ægtefællen vælge at skifte når som helst.

Retsafgift: 500 kr. 

Boudlæg /Begravelsesudlæg

Boer med værdier for højst 45.000 kr. (2019), efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, udleveres som boudlæg. Der skal ikke ske en fordeling af arv mellem boets arvinger. Et boudlæg gives normalt til nærmeste pårørende eller til den, der har sørget for begravelsen. Det kan godt være en institution eller en kommune. Den, der får boudlægget, hæfter alene for begravelsesomkostninger og skal sørge for at rydde afdødes bolig. Den, der får boudlægget hæfter derfor ikke for afdødes øvrige gæld, herunder husleje.

Retsafgift: 500 kr. Der skal dog ikke betales retsafgift, hvis boets formuemasse ikke overstiger

15.000 kr., hvis afdøde var under 18 år, eller hvis der ikke er penge til det i boet.