Forsikringer
Hvorfor har man behov for forsikringer?
Læs i denne artikel om baggrunden for forsikringer og hvorfor de fylder så meget i dagens moderne samfund. Det enkelte menneskes tilværelse bygger på dets erhvervsevne. I længst forsvunden tid fremstillede hver enkelt de produkter, der var nødvendige for livets opretholdelse. Det være sig fødevarer, klæder, møbler og bolig. Var man i stand til at fremstille mere, end man selv kunne forbruge, byttede man med andre og fik dermed noget, man ikke selv kunne fremstille. Penge som sådan kendtes ikke.
Umiddelbart vil man sige, at sådan har vi det ikke i dag; men på den anden side er udviklingen ikke så stor, som man skulle tro. Ganske vist er der gennem tiden sket en specialisering og på mange måder en automatisering; men kernen i det hele er fortsat det enkelte menneskes erhvervsevne. Den virkelige forskel i forhold til fordums tid er, at man har indført en økonomisk målestok, der kaldes penge. Som erhvervsaktiv “sælger” vi i dag vor arbejdskraft, hvad enten vi er ansatte eller selvstændige. Vi “bytter” vor arbejdskraft med penge, i princippet i forhold til det vi kan fremstille og bliver dermed i stand til at “bytte” disse penge med ting, som andre har fremstillet.
Det enkelte menneskes erhvervsevne kan med andre ord vurderes økonomisk, og man kan derfor naturligt tale om, at det enkelte menneske har en økonomisk interesse i, at erhvervsevnen opretholdes. Denne interesse vil afhænge af personens konkrete forhold og placering i livsforløbet. Er man ung eller ældre, er man enlig eller gift/samboende og tillige forsørger, er man nyetableret eller veletableret? I alle disse stadier i livsforløbet er der et økonomisk grundlag, der skal sikres, idet dette kan trues af sygdom og arbejdsløshed.
Sikring ved skilsmisse og død
I forlængelse af at den økonomiske interesse ved erhvervsevnetab skal opretholdes, er der også en økonomisk interesse i at sikre den ved død og bevare den ved pensionering samt at sikre den ved skilsmisse. Det enkelte menneske har via sin erhvervsevne skabt en ramme om sin tilværelse i form af et hjem med alt, hvad et sådant kan bestå af, hus, møbler, klæder m.m. Dette repræsenterer en kapital for den enkelte, for skulle noget af dette gå til grunde ved en ulykkelig hændelse, må ejeren ofre noget af sin indkomst for at købe tilsvarende ting. Man taler derfor om, at der foreligger en kapitalinteresse i sådanne genstande.
Nu er det jo desværre sådan, at ikke alle erhvervsaktive kan skabe sig en arbejdsindkomst. Det kan være, fordi de ikke kan få arbejde, eller fordi de på grund af sygdom eller invaliditet ikke kan arbejde. Det er forhold, som Danmark i sin velfærdspolitik har taget hensyn til, således at sådanne personer via det offentlige kan opnå økonomisk hjælp, der kan sikre dem livets opretholdelse. Sådanne ydelser kalder man med et fælles begreb overførselsindkomster.
Vender vi blikket mod erhvervslivet, har dette på samme måde en kapitalinteresse i de maskiner, varelagre m.m., som virksomheden råder over. Virksomhedens samlede produktionsapparat er virksomhedens grundlag for at tjene penge. Kapitalinteressen består således i, at en bestemt genstand ikke går til grunde ved en ulykkelig hændelse. Det er den samlede investerede kapital - formuen - der giver et afkast, og man taler derfor også om, at man har en afkastningsinteresse i, at man ikke får et økonomisk formuetab som følge af, at produktionsapparatet helt eller delvist ikke kan benyttes på grund af en skade eller ved at måtte erstatte en skade, man har forvoldt andre gennem sine handlinger.
Tryghed i tilværelsen
Et af menneskehedens fundamentale behov er behovet for tryghed. Man kan i sin levevis og adfærd gøre meget selv for at opnå denne tryghed i tilværelsen, men kun til en vis grad. Frygten for det ukendte lurer lige om hjørnet. “Hvad nu hvis ...?” er det spørgsmål, der skaber utryghed. Grundlaget for at kunne drive et forsikringsselskab er netop menneskenes frygt for de konsekvenser, det indebærer at miste sine ejendele og sit økonomiske råderum.
Det at kunne betale en præmie til et forsikringsselskab for at overtage risikoen for sådanne konsekvenser er netop midlet til at genskabe en vis tryghed. Den enkeltes interesse for den økonomiske størrelse af risikoen afhænger i sagens natur af den konkrete situation. Den kan kun fastlægges gennem en udførlig analyse og vurdering af kundens forhold - for at finde netop den forsikringsmæssige løsning i form af at tegne en forsikring, der skaber den fornødne tryghed for kunden og samtidig er lønsom for forsikringsselskabet. Generelt kan man sige, at jo større kapitalinteresse og afkastningsinteresse, der er tale om, jo større er behovet for forsikring.