• Sådan køber du andelsbolig


    Kontakt rådgiver

    Modtag tilbud

    Få løst opgaven

    Køb Andelsbolig

    En andelsbolig er en lejlighed eller et hus i en andelsboligforening. Når du køber en ejerbolig, ejer du boligen. Når du køber en andelsbolig, bliver du medlem af en andelsboligforening. Som medlem ejer du en del af foreningens formue og har brugsret til en af foreningens boliger.

     

    Den største fordel ved køb af en andelsbolig er som regel prisen. Der er fastsat en maksimal pris for en andelslejlighed, som gør at du ofte kan erhverve en andelslejlighed billigere end en ejerbolig, især i de større byer som København, hvor der findes flere ældre veletablerede andelsboligforeninger.

     

    Køber du en billig andelsbolig i et attraktivt område i en af de større byer, har du også fordelen af, at det er væsentligt hurtigere at sælge andelsboliger end ejerboliger.

     

    Som andelshaver slipper du desuden for at betale ejendomsværdiskat.

     

    Hvad du skal overveje, inden du køber andelsbolig

     

    ·         Når du vil købe en andelsbolig, kan du ikke selv låne pengene i et realkreditinstitut. Det skyldes, at du egentlig ikke køber selve boligen, men et medlemskab i andelsboligforeningen. Du er derfor typisk nødt til at finansiere købet med et banklån, hvilket er dyrere end et realkreditlån.

     

    ·         Når du køber en andelsbolig, køber du dig også ind i andelsforeningens økonomi. De lån og økonomiske beslutninger, som foreningen har taget, er altså en del af dit køb. Det er derfor vigtigt at undersøge, om foreningen har en sund økonomi.

     

    ·         Som ejer af en andel, skal du være opmærksom på, at andelsboligforeningen kan have vedtægter, der gør, at du ikke kan fremleje din bolig.

     

    ·         I andelsforeningen er andelshaverne fælles om mange praktiske opgaver, vedligeholdelse af ejendommen og beslutninger om drift, husorden og ikke mindst økonomi.

     

    ·         Du som ejer af en andelsbolig har pligt til at vedligeholde din bolig indvendigt samt arealer, du har eksklusiv brugsret til. I foreningens vedtægter, kan du læse om din vedligeholdelsespligt.

     

    ·         Din månedlige boligudgift vil godt nok i mange tilfælde indeholde et afdrag på andelsforeningens gæld, hvilket kan få din andel til at stige i værdi. Men andelsboliger er pålagt maksimalpriser, og det betyder, at selvom du har været med til at afdrage på foreningens gæld, kan du ikke være sikker på, at du får en gevinst ud af det, når du sælger andelen.

     

    ·         Andelsboliger kan desuden næsten aldrig anvendes til forældrekøb.

    Inden du køber en andelsbolig, har du krav på at få udleveret andelsboligforeningens vedtægter og foreningens seneste årsregnskab og budget, samt oversigt over foreningens gæld og husorden. Derudover er det en god idé at se referatet fra den seneste generalforsamling i andelsboligforeningen, så du ved, hvilke emner man har drøftet.

    Det anbefales at alle, der køber andelsbolig, at få hjælp fra en advokat til at se de ovennævnte dokumenter igennem.

     

    Typer af andelsboligforeninger

     

    Traditionelle private andelsboligforeninger

    Traditionelle andelsboligforeninger er private andelsboligforeninger, der har købt en eksisterende ejendom, oftest en udlejningsejendom.

    Andelsboligforeningen vil oftest til at begynde med bestå af de tidligere lejere, som har købt ejendommen ved frivillig overdragelse eller i medfør af reglerne om tilbudspligt. Det er den mest udbredte form for andelsbolig og findes hovedsageligt i ældre ejendomme.

    Lejernes køb af udlejningsejendomme på andelsbasis tog fart i slutningen af 1950'erne, men eskalerede kraftigt fra midten af 1970'erne, hvor lejelovens regler om tilbudspligt blev indført i 1975.

    Ustøttede private andelsboligforeninger

    De ustøttede private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret fra den 1. januar 2000, hvor der i almenboliglovens kapitel 11 b blev åbnet mulighed for at få en kommunal garanti på en del af realkreditlånet ved etablering af andelsboliger ved opførelse af en ny ejendom.

    Støttede private andelsboligforeninger

    De støttede private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret i nyopførte ejendomme i perioden 1981-2004. Ejendommene er bygget med offentlig støtte efter almenboliglovens kapitel 11 a.

    Almene andelsboligforeninger

    Almene boligorganisationer, der udøver almen boligvirksomhed efter lov om almene boliger, kan organiseres som en andelsboligforening med andelsboliger.

    De almene andelsboligforeninger er direkte undtaget fra andelsboligloven, jf. lovens § 1, stk. 2. Foreningerne har stor lighed med andre almene boligtyper og er som de øvrige almene boligorganisationer omfattet af lov om almene boliger.

    Andre lignende boligtyper

    Herudover findes en række andre typer boligfællesskaber, såsom boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.

    Boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber minder en del om andelsboligforeninger, f.eks. finder andelsboliglovens bestemmelser om maksimalpriser og godkendelse af køber anvendelse på disse boligformer.