Sådan køber du andelsbolig
Køb Andelsbolig
En andelsbolig er
en lejlighed eller et hus i en andelsboligforening. Når du
køber en ejerbolig, ejer du boligen. Når du køber en andelsbolig, bliver du
medlem af en andelsboligforening. Som medlem ejer du en del af foreningens
formue og har brugsret til en af foreningens boliger.
Den største fordel ved køb af en andelsbolig er som
regel prisen. Der er fastsat en maksimal pris for en andelslejlighed, som gør
at du ofte kan erhverve en andelslejlighed billigere end en ejerbolig, især i
de større byer som København, hvor der findes flere ældre veletablerede
andelsboligforeninger.
Køber du en billig andelsbolig i et attraktivt område
i en af de større byer, har du også fordelen af, at det er væsentligt hurtigere
at sælge andelsboliger end ejerboliger.
Som
andelshaver slipper du desuden for at betale ejendomsværdiskat.
Hvad du skal overveje, inden du køber andelsbolig
·
Når du vil købe en andelsbolig, kan du ikke selv låne pengene
i et realkreditinstitut. Det skyldes, at du egentlig ikke køber selve boligen,
men et medlemskab i andelsboligforeningen. Du er derfor typisk nødt til at
finansiere købet med et banklån, hvilket er dyrere end et realkreditlån.
·
Når du køber en andelsbolig, køber du dig også ind i
andelsforeningens økonomi. De lån og økonomiske beslutninger, som foreningen
har taget, er altså en del af dit køb. Det er derfor vigtigt at undersøge, om
foreningen har en sund økonomi.
·
Som ejer af en andel, skal du være opmærksom på, at
andelsboligforeningen kan have vedtægter, der gør, at du ikke kan fremleje din
bolig.
·
I andelsforeningen er andelshaverne fælles om mange praktiske
opgaver, vedligeholdelse af ejendommen og beslutninger om drift, husorden og
ikke mindst økonomi.
·
Du som ejer af en andelsbolig har pligt til at vedligeholde
din bolig indvendigt samt arealer, du har eksklusiv brugsret til. I foreningens
vedtægter, kan du læse om din vedligeholdelsespligt.
·
Din
månedlige boligudgift vil godt nok i mange tilfælde indeholde et afdrag på
andelsforeningens gæld, hvilket kan få din andel til at stige i værdi. Men
andelsboliger er pålagt maksimalpriser, og det betyder, at selvom du har været
med til at afdrage på foreningens gæld, kan du ikke være sikker på, at du får
en gevinst ud af det, når du sælger andelen.
·
Andelsboliger kan desuden næsten aldrig anvendes
til forældrekøb.
Inden du køber en
andelsbolig, har du krav på at få udleveret andelsboligforeningens vedtægter og
foreningens seneste årsregnskab og budget, samt oversigt over foreningens gæld og husorden.
Derudover er det en god idé at se referatet fra
den seneste generalforsamling i andelsboligforeningen, så du ved, hvilke emner
man har drøftet.
Det anbefales at alle, der
køber andelsbolig, at få hjælp fra en advokat til at se de ovennævnte
dokumenter igennem.
Typer af andelsboligforeninger
Traditionelle private andelsboligforeninger
Traditionelle
andelsboligforeninger er private andelsboligforeninger, der har købt en
eksisterende ejendom, oftest en udlejningsejendom.
Andelsboligforeningen
vil oftest til at begynde med bestå af de tidligere lejere, som har købt
ejendommen ved frivillig overdragelse eller i medfør af reglerne om
tilbudspligt. Det er den mest udbredte form for andelsbolig og findes
hovedsageligt i ældre ejendomme.
Lejernes køb af
udlejningsejendomme på andelsbasis tog fart i slutningen af 1950'erne, men
eskalerede kraftigt fra midten af 1970'erne, hvor lejelovens regler om
tilbudspligt blev indført i 1975.
Ustøttede private andelsboligforeninger
De ustøttede
private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret fra den 1. januar
2000, hvor der i almenboliglovens kapitel 11 b blev åbnet mulighed for at få en
kommunal garanti på en del af realkreditlånet ved etablering af andelsboliger
ved opførelse af en ny ejendom.
Støttede private andelsboligforeninger
De støttede
private andelsboligforeninger er foreninger, der er etableret i nyopførte
ejendomme i perioden 1981-2004. Ejendommene er bygget med offentlig støtte
efter almenboliglovens kapitel 11 a.
Almene andelsboligforeninger
Almene boligorganisationer,
der udøver almen boligvirksomhed efter lov om almene boliger, kan organiseres
som en andelsboligforening med andelsboliger.
De almene
andelsboligforeninger er direkte undtaget fra andelsboligloven, jf. lovens § 1,
stk. 2. Foreningerne har stor lighed med andre almene boligtyper og er som de
øvrige almene boligorganisationer omfattet af lov om almene boliger.
Andre lignende boligtyper
Herudover findes
en række andre typer boligfællesskaber, såsom boligaktieselskaber,
boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber,
boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor
der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.
Boligaktieselskaber
og boliganpartsselskaber minder en del om andelsboligforeninger, f.eks. finder
andelsboliglovens bestemmelser om maksimalpriser og godkendelse af køber
anvendelse på disse boligformer.