• Ophavsret på en database


    Kan man få ophavsret på en database?

    En database er helt grundlæggende defineret som en samling af data, der systematiseret, således at brugeren har mulighed for at søge efter specifik data.

    En database er efter lovens definition defineret som en omfattende samling af værker, hvad enten de er litterære, kunstneriske, musikalske eller af anden art, eller af materiale som tekst, lyd, billeder, tal, fakta og data. Der gælder et krav til, at der skal være tale om samlinger af værker, data eller andet selvstændigt materiale. Endvidere skal det være struktureret systematisk og metodisk.

    En roman falder eksempelvis ikke ind under databasedefinitionen, da en bruger ikke kan foretage individuelle søgninger i teksten. Det samme gør sig gældende, hvis romanen udbydes som e-bog. En database er per definition ikke nødvendigvis elektronisk. En database kan også være ikke-elektronisk.

    Der er tale om en database ifølge databasedirektivets art. 1, stk. 2, når der tales om:

    • En samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale,
    • der er struktureret systematisk eller metodisk
    • som kan konsulteres individuelt
    • ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde.”

    Spørgsmålet om ophavsret for databaser ligner meget spørgsmålet om, hvem der har ophavsret på software.

    Hvad kræves der for at kunne beskytte en database?

    Beskyttelsen af databaser gælder, hvis der er sammenstillet et større antal oplysninger, eller hvis databasen er resultatet af en væsentlig investering. På denne måde kan databasebeskyttelse opnås, så længe databasen indeholder et større antal oplysninger uden der nødvendigvis er foretaget en væsentlig investering.

    Det er en forudsætning for at opnå ophavsretlig beskyttelse af en database, at udvælgeleen og systematiseringen af databasens indhold er original. Hvad der i denne forbindelse ligger i original er, at det skal være et resultat af databaseskaberens egen intellektuelle indsats.

    Hvor der for alvor skelnes mellem databaser og andre værker er i originalitetskravet. Med andre ord ligger forskellen i, hvad der skal undergives en originalitetsvurdering. Der lægges ikke vægt på indholdet af databasen, men det skal i stedet være dens opbygning og struktur, der skal have originalitet. Det er endvidere fastlagt i retspraksis, at det ikke har betydning for originalitetsvurderingen, hvorvidt der er ydet en kreativ indsats i selve skabelsen af databasens indhold, idet originalitetsvurderingen alene er knyttet til dens struktur.

    En databasestruktur kan desuden være af dårlig kvalitet uden at det påvirker originalitetsvurderingen, hvorfor den stadig kan være ophavsretligt beskyttet.

    I immaterialret taler man ofte om et såkalt dobbelfrembringelseslære. Hvad der menes med dette er, at et værk ikke vil opfylde originalitetskravet, hvis en anden person, der bliver stillet samme opgave, vil komme til et stort set identisk resultat. Dette begreb er oftest baseret på, at rammerne for skaberens kreative og intellektuel indsats er så begrænsede.

    Hvad indebærer ophavsret på en database?

    Det er altid skaberen af databasen, der får ophavsretten på databasen. Ophavsretten til en database indebærer de samme rettigheder, som ophavsretten til andre værkstyper. Dette betyder, at ophavsmanden opnår eneret til:

    • at fremstille eksemplarer af databasen
    • at gøre databasen tilgængelig for almenheden

    Endvidere afleder ophavsmanden de ideele rettigheder, herunder:

    • retten til at blive nævnt som rettighedshaver
    • retten til ikke at blive udsat for æreskrænkelse eller anden form påvirkning af kunstnerens anseelse i forbindelse med tilgængeliggørelse af værket.

    Som databasefremstiller kan man forbyde andre i at foretage “udtræk” og “genanvendelse” af databasens væsentlige indhold. Disse begreber er særligt benyttet for databaser.

    • Når der sker udtræk, er der tale om permanent og midlertidig overførsel af hele en databases indhold eller en væsentlig del heraf til et andet medium, på en hvilken som helst måde eller i en hvilken som helst form.
    • Når der sker genanvendelse, er der tale om enhver form for tilgængeliggørelse for almenheden af hele databasens indhold eller en væsentlig del deraf ved enten eksemplarfremstilling, udlejning, online-transmission eller på anden måde.

    I EU kan ophavsmanden både være en fysisk og juridisk (virksomhed o.l.) person, såfremt medlemsstaten, heri Danmark, har lovgivning, der tillader dette. I dansk ophavsret, må ophavsmanden kun være en fysisk person, da et værk skal opfylde originalitetskravet for at være ophavsretligt beskyttet.

    En ophavsret på en database er underlagt samme beskyttelse som andre værkstyper. Af denne grund gælder beskyttelsen af en database i 70 år fra ophavsmandens dødsår.

    Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

    Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det på mange måder nemmere at kopiere andres værker ulovligt. Alternativet til en ophavsret advokat, Legalhero anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Legalhero kan tilbyde rådgivning inden for alle aspekter af ophavsretten. Ligeledes kan Legalhero hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.