Sådan fungerer en ægtepagt

Oprettelse

En ægtepagt skal oprettes skriftligt under parternes hånd, dvs. underskrives af parterne personligt. Også en umyndig skal selv underskrive. Værgens samtykke gives ved underskrift på ægtepagten. lndeholder ægtepagten kun en ren gaveydelse til den umyndige, må værgens samtykke være ufornødent, jævnfør Retsvirkningsloven § 35.

 

Tinglysning

Alle ægtepagter skal tinglyses for at opnå gyldighed, jævnfør Retsvirkningsloven § 37. Det gælder ikke alene i forhold til kreditorerne. men også i forholdet mellem ægtefællerne. Overdrages en fast ejendom ved gave fra den ene ægtefælle til den anden, må ægtepagten også lyses på ejendommens blad i tingbogen, for at beskyttelse mod overdragerens kreditorer og aftaleerhververe opnås, jævnfør tinglysningsloven § 1. For at lysning kan ske som ægtepagt, må det fremgå, om der stiftes særeje/fælleseje, om der er tale om en gave eller begge dele. Også registrering på både aktivet og som ægtepagt er nødvendigt for registrerede skibe, luftfartøjer og værdipapirer.

Tinglysningen foretages i personbogen, der føres centralt for hele landet ved retten i Århus jævnfør tinglysningsloven § 43 a, der blev indsat i loven i 1992. En ægtepagt kan ikke indeholde særlige betingelser med hensyn til fælleseje eller særeje. Ægtepagter kan kun indeholde ubetingede aftaler om særeje contra fælleseje. Derimod kan der være knyttet betingelser til en gave, hvis betingelsen er ganske klar, jævnfør TFA 201.0.433, hvor en gave var betinget af opnåelse af statsborgerskab. Ved afgørelsen TFA 201.1.21 anerkendtes, at en gaveægtepagt kunne indeholde et skatteforbehold; et forbehold om, at overdragelsen var i overensstemmelse med skattevæsenets krav. Det kan fx ikke aftales i en ægtepagt, at der under særlige betingelser skal betales et vederlagskrav.

 

Ægtepagt med alternative bestemmelser

Selv om en ægtepagt ikke kan indeholde særlige betingelser, kan den have alternative bestemmelser, således at det kan fastsættes, hvad der skal gælde, hvis det primære indhold måtte blive anset for ugyldigt. Det er en naturlig følge af, at det undertiden antages, at en række sædvanlige vilkår måtte være ugyldige. For at tinglysning kan ske, må dokumentet fremtræde på en sådan måde, at det må antages, at begge ægtefæller har været klar over, at dokumentet er en ægtepagt, der har betydning for formueordningen, jævnfør U l97l.365. Her var det et som testamente betegnet dokument, der var udformet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed kunne antages at have stået hustruen klart, at det indeholdt bestemmelser om ægteskabets økonomiske retsvirkninger, blev afvist fra tinglysning.

Ved U 1994.568 afvistes nogle bestemmelser i en ægtepagt fra tinglysning. I en særejeægtepagt var indføjet bestemmelse om, hvem der i tilfælde af separation eller skilsmisse skulle have ret til at udtage enkelte aktiver, herunder nogle faste ejendomme parret ejede i sameje. Bestemmelserne om udtagelsesret afvistes fra tinglysning, hvilket imidlertid var betydningsløst, idet ægtepagtsdelen var tinglyst.

 

Frist for tinglysning af ægtepagter

Der gælder ingen frist for tinglysning af ægtepagter, jævnfør fx U 1966.45.1. At der er indgivet begæring om separation eller skilsmisse udelukker ikke tinglysning, jævnfør U 1971.772. Efter separation eller skilsmisse må tinglysning dog være udelukket, Efter den ene ægtefælles død er tinglysning ligeledes udelukket. En ægtepagt, der var sendt til tinglysning forinden, men først var blevet tinglyst dagen efter mandens død, var uden retsvirkning. Det er ikke nødvendigt, at parterne er enige om at ønske ægtepagten tinglyst. Selv om den ene ægtefælle protesterer, kan tinglysning ske, jævnfør U 1971.772. Selv om en utinglyst ægtepagt ikke er gyldig i forholdet mellem parterne, er den derfor ikke helt uden retsvirkning. Den er nemlig forpligtende på den måde, at den ene ægtefælle kan gennemtvinge dens gyldighed ved tinglysning. Det vil dog kunne tænkes, at den må anses for ugyldig efter almindelige formueretlige regler.